Prisopgaven 2018-19

Der blev i år indleveret 5 besvarelser: et maleri, en tegning, en samling grafik og to essays.

 

Priskomitéen uddelte to priser på hver 2.500 kr. De blev vundet af:

Årets boggave var Birgitte Kosovic's to-binds værk "Den inderste fare" om samarbejdspolitikken og et fiktivt indblik i Scavenius' erotiske liv. Værket vandt Politikens Litteratur-pris 2019.

Boggaven blev uddelt til:

 

Tillykke til alle 5 og tak for deltagelsen!

Prisopgaven vender tilbage i 2020.

 

 

Beskrivelse af Prisopgaven i 2019:

Den nye bestyrelse i 4. Maj Kollegiets Venner har besluttet at bevare prisopgaven, dog i en ny og anderledes form end hidtil. Prisopgaven, tidligere essaykonkurrencen, er for beboerne på kollegiet, inklusive Hassager.

Ønsket er at nå nye erkendelser igennem en præsentation af stoffet, som inddrager flere flader og sanser. Dette er tænkt opnået ved at give deltagerne bredere muligheder for at udfolde en kreativ tilgang i tilgift til det faglige aspekt.

Deltagerne kan i år aflevere en besvarelse f eks i form af en video, et kunstværk i form af billedkunst, et digt eller et stykke musik, der ledsager en billedside. Eller som hidtil i ren prosa (max 3 A4-sider).

Da prisopgaven i år sigter bredere i udtrykket, beder vi deltagerne tage i Mindelunden i Ryvangen og der lade sig inspirere af mindesmærkerne, f eks gravstederne, henrettelsespladsen eller det nys indviede krigssejlermonument. Eller noget andet på stedet efter deltagernes eget valg, blot skal det være noget konkret, der findes i lunden, og hvor besvarelsen tydeligt beskriver en opfattelse og/eller fortolkning af en begivenhed eller personhistorie(r).

Deltagerne kan i år også vælge, at flere personer går sammen om at aflevere en besvarelse.

Komiteen, der bedømmer de indleverede besvarelser, vil primært bestå af medlemmer af venneforeningen, suppleret med enkelte bestyrelsesmedlemmer.

Der vil blive udvalgt to besvarelser, der hver præmieres med 2.500 kr. til uddeling ved 4. Maj festen 2019, hvor besvarelserne også vil være at se.

Besvarelserne forventes også udstillet ifm. Venneforeningens ordinære generalforsamling, der næste gang finder sted d. 11. Maj 2019 i festsalen på kollegiet.

Endvidere vil besvarelserne blive lagt op på foreningens hjemmeside og FB-sider.

Besvarelsen, der har afleveringsfrist den 1. April 2019, skal afleveres i et format, der er “håndterbart”, hvilket sætter begrænsninger for størrelse, vægt, medie, osv., og som kan bedømmes uden at deltageren fysisk er til stede. 

Besvarelser indsendes per mail til bestyrelsen ved formanden, eller ved aftale med denne om aflevering. Evt. spørgsmål til formanden, se kontaktdata.

De bedste hilsner og i spændt forventning

Venneforeningen