Foreningens formål
- Være et samlingspunkt for tidligere og nuværende alumner på kollegiet og andre, der støtter kollegiets særlige funktioner i det danske samfund
- Være et forum for fastholdelse og udvikling af viden om modstandskampen, herunder de holdninger og værdier, som modstandskampen byggede på. Hensigten er at holde disse forhold levende både for kollegiets alumner og andre med samme interesser. Foreningen har endvidere fokus på de menneskelige omkostninger, som modstandskampen fik.
- Skaffe og yde økonomisk støtte til opretholdelse af kollegiets bygningsmæssige standard herunder vedligeholdelse, fornyelse af inventar og installationer og tilsvarende anerkendelsesværdige formål. Denne indsats skal foregå i samarbejde med kollegiets bestyrelse
- Afholde et symposium om modstandskampen og besættelsestiden i i maj måned i forbindelse med generalforsamlingen
- Skaffe mulighed for etablering af bogsamlinger på kollegiet og kollegiets og foreningens digitale platforme om besættelsestiden og modstandskampen.