4. Maj Kollegiets Venner

Du er her:   Hjem > Om foreningen > Arrangementer > Thorkild Diges legat
menulink

Thorkild Diges legat

Ulla Dige, datter af Thorkild Dige, betænker generøst venneforeningen med et årligt legat på 10.000 kr.

 

« forrige  |   top  |   næste »

Covid19-epidemien har haft stor indflydelse på foreningens aktiviteter. Samfundet har været på vågeblus og kollegiet lukket af i en længere periode.

 

Det har betydet, at:

- Prisopgaven 2020 blev aflyst og udskudt til 2021 - se foregående opslag.

- Det planlagte bestyrelsesmøde 21. april blev aflyst og udsat flere gange, nu til efter sommerferien.

- 4. Maj-festen blev aflyst og kun en beskeden intern sammenkomst markerede dagen.

- Endelig har bestyrelsen hele 3 gange måttet udsætte den planlagte ordinære generalforsamling og symposium.

 

Vi er derfor endt på en dato helt hen i efteråret:

LØRDAG d. 26. september kl 13-16 (indkaldelse er udsendt i maj).

Dette er ikke i overensstemmelse med foreningens vedtægter, men regeringens forskrifter må selvsagt gå forud, ligesom hensynet til vores medlemmers helbred, især da vi har mange medlemmer oppe i årene.

Sammen med indkaldelse er regnskabet for 2019 udsendt. På bagsiden af regnskabet er også opført et forslag til budget. Budgettet er af praktiske årsager identisk med 2019-budgettet, men resultatet vil givet afvige pga mindre aktivitetsniveau i året.

 

Bestyrelsens aktiviteter

 

Bestyrelsen har holdt 3 møder siden Generalforsamlingen 11. maj 2019, nemlig den tirsdag d. 4. juni, torsdag d. 29. august og torsdag d. 20. februar 2020.

Bestyrelsesmødet 21. april blev aflyst/udsat pga Covid19-epidemien.

 

Uddrag fra mødet torsdag den 20. februar:

November-festen/Gamle alumners-fest blev evalueret. Festen var som sådan atter en stor succés. Der var enighed om at ændre formatet lidt, så det faglige indslag får sin egen dato. I år (2020) bliver det med Birgithe Kosovic om Erik Scavenius Onsdag d. 18. November kl 18.30 i festsalen. Kunstfonden har venligt støttet aktiviteten.

Årsskriftet er meget populært blandt medlemmerne og samarbejdspartnere. 2019-versionen, udsendt tidligere i år, var det flotteste hidtil. Vi vil gerne udvikle og opgradere denne fysiske manifestation af foreningens aktiviteter, hvorfor der vil komme farvebilleder mm i kommende udgivelser.

Derudover blev der gjort klar til den kommende generalforsamling, med vedtagelse af regnskab 2019 og opstilling af kandidater, ligesom bestyrelsen tog til efterretning, at stillingen som efor på kollegiet er genopslået ligesom man har fået ny formand: Tillykke til og med Helle Sjelle (MK Frederiksberg).

 

Bestyrelsens næste møde finder forventelig sted i august 2020:

Dagsordenen er:

1. Godkendelse af referat fra seneste møde og evt.  opfølgningspunkter/status

2. Sager og emner til behandling/beslutning

3. Meddelelser

4. Økonomi

5. Fastsættelse af næste møde

6. Eventuelt

 

 

 

UDSAT til 2021 pga Covid19

Temaet det samme.

Fristen 1. april 2021

 

Venneforeningen afholder igen i år Prisopgave for alumner ved 4. maj Kollegiet på Frederiksberg/ Hassager Collegium.

Med afsæt i den flotte respons på Prisopgaven sidste år, går vi igen til biddet med fornyet glæde og forventning til både feltet og besvarelserne på den kommende prisopgave 2020 (afleveringsfristen er onsdag 1. april 2020)

Vi fik sidste gang 5 flotte bidrag, der spredte sig udover grafik, tegning, maleri og essay. Vi har fået mange henvendelser og hilsner, som alle kippede med flaget for vores nye tilgang, altså at man kan besvare opgaven på flere måder.

Det holder vi fast i. Også at man kan gå flere sammen om en besvarelse.

Deltagerne kan derfor også i 2020 aflevere en besvarelse i form af et kunstværk som billedkunst, grafik, en skulptur, en video, et digt, et stykke musik, der ledsager en billedside eller en ny sang for 4. Maj Kollegiet og frihedskampen. Eller som hidtil i ren prosa (max 3 A4-sider).

Temaet for prisopgaven i 2020 er - FRIHED.

Frihed, både for den enkelte – altså personlig frihed og selvstændighed, retten til at bestemme over sit eget liv og frihed i en samfundsmæssig sammenhæng.

Altså retten til at tænke og tale frit (ytringsfrihed), foreningsfrihed, forsamlingsfrihed, religionsfrihed, boligens ukrænkelighed mm. i forlængelse af Grundlovens frihedsrettigheder.

Frihed betragtes som et af de højeste goder, som det er værd at kæmpe for og i sidste instans dø for, jævnfør frihedskampen under besættelsen.

Men ubegrænset frihed kan føre til ufrihed, hvor den stærkeste hersker over den svage. Uden samfundssind og respekt for fællesskabet kan frihed ende i hensynsløshed, egoisme og terror. Derfor har vi fået overvågning, terrorpakker mm.

Vi vil gerne inspirere jer til at beskrive i ord, billeder eller musik, hvad frihed betyder for jer selv og for samfundet. Både den ”gode” frihed og den undertrykkende, ”onde” frihed. Hvor går grænsen efter jeres mening?

Brug gerne eksempler. Fx retten til privatlivets fred, til at vælge sit køn, sin påklædning, abort, frihed for vold og overgreb, voldtægt, racisme, ubegrundet fængsling mm.

Husk - fristen for aflevering er onsdag 1. april 2020

 

 

 

 

 

Powered by CMSimple
Template by CMSimple modified by Birthe Bolwig
Login