Illegal efterretningschef og ildsjæl i Frihedsfonden - Foredrag Trine Engholm Michelsen

Torsdag
25/02-2027
17:00 - 19:00
Festsalen, 4. Maj Kollegiet, Frederiksberg Bredegade 13B, 2000 Frederiksberg

Foredrag om Svend Truelsen - Illegal efterretningschef under krigen og ildsjæl i Frihedsfonden. I august 1943 stod Danmark ved en skillevej. Samarbejdspolitikken med Nazityskland var brudt sammen, og regering og militær stod over for et afgørende valg: overgivelse eller flugt.

Midt i kaosset befandt Svend Truelsen sig. Udadtil var han embedsmand, men bag facaden var han en toptrænet efterretningsagent. Fra risikofyldte operationer i København til arbejdet tæt på de allieredes generalstabe i London satte han alt ind på at sikre Danmark en plads på den rigtige side af historien. Da valget skulle træffes, valgte Truelsen modstandsbevægelsen og kampen mod Nazismen.

Efter krigen blev han højt hædret af de allierede. I Danmark blev hans indsats derimod mødt med tavshed fra landets øverste lag.

Det er historien, Trine Engholm Michelsen fortæller i hendes seneste bog "Krigens mørkeste time - Han gik sin egen vej for Danmark".

Trine Engholm Michelsen er også forfatter til Storfyrstinden fra 2021, en biografi om efterretningskvinden Jutta Graae. Hun har selv en baggrund som analytiker i Politiets og Forsvarets Efterretningstjeneste, er ph.d. i international politik fra Københavns Universitet og har en master i politisk filosofi fra Université Libre i Bruxelles.

Foredraget er gratis for medlemmer og koster 100 kroner for andre, der skal betales på aftenen.